Græs

Græsfamilien
Svenskeren Carl von Linné, som levede fra 1707 til 1778, er ophavsmanden til den moderne botaniske navngivning af alle arter. Han havde den opfattelse, at planteslægter var grupper af arter, der alle var hinanden lig. Det er på grundlag af hans principper, at det botaniske system er blevet udviklet, og det er de samme principper, der ligger til grund for vor tids navngivningsregler.

Græsserne hører til de enkimbladede planter, hvis kendetegn er:

  • De spirer med ét kimblad
  • De har ingen sekundær tykkelsesvækst
  • De har trævlerod
  • Blomsten er 3-tallig (tallet 3 går op i antal støvdragere og støvfang)
  • De har lange og smalle blade (linieformede)
  • Vækstpunktet sidder lige over jordoverfladen

Græsfamilien (Gramineae) er en af de plantefamilier, der omfatter flest arter. Den har stor betydning for mennesket, dels fordi den leverer ”vort daglige brød” og dels, fordi den leverer foder til vores husdyr og mange vilde dyr. Mange græsarter anvendes til tækning af huse, til fremstilling af tekstilråstoffer, papirfremstilling og stivelse, sukker og forskellige olier.

Græsfamilien omfatter ca. 620 slægter med omkring 10.000 arter over hele jordkloden. I Danmark findes der 113 arter af græs som er vildtvoksende, fordelt på 46 slægter.

Ud af de mange arter anvendes ca. 6, fordelt på 4 slægter, til forskellige former for græstæppe.

Slægt, art og sort
Hver plantefamilie opdeles i et antal slægter og kendetegnende for en slægt er:

  • Plantearter som har væsentlige lighedspunkter med hensyn til biologiske og morfologiske træk
  • Slægter er normalt ikke indbyrdes forplantningsdygtige

Hver slægt opdeles igen i et antal arter og kendetegnende for en art er:

  • Grupper af individer som ligner hinanden i alle væsentlige biologiske og morfologiske træk
  • Planterne er indbyrdes forplantningsdygtige
  • Afkommet er indbyrdes forplantningsdygtigt

Ud fra arten kan der udvælges sorter og kendetegnende for en sort er:

  • Planter, som afviger fra den art de tilhører og som man bevidst har selekteret til dyrkningsmæssige forhold.
  • Sorten skal være genkendelig i sine egenskaber efter formering ( farve, slidstyrke, genvækst m.v.)
     

Forædling af sorter
Inden for de anvendte arter af græsser til plænegræs, er der i de senere år lavet et intensivt forædlingsarbejde for at finde nye sorter, som er velegnede. Kravene til græsset er naturligvis forskellige alt efter, om det skal anvendes til prydplæner, til fodboldbaner eller til golfbaner, men nogle af de kvalitetskrav, der forskes i er:

  • Skudtæthed
  • Vækst med underjordiske eller overjordiske udløbere
  • Slidstyrke
  • Genvækst efter slid/skader
  • Farve og ensartethed
  • Tolerance overfor lave klippehøjder
  • Resistens/tolerance overfor sygdomme
  • Tolerance overfor sol/skygge, fugt/tørke, m.v.

Forædlingen foregår hos frøfirmaerne enten i Danmark eller i de nærliggende europæiske lande. Når forædlerne har fundet en ny lovende sort, sendes den til afprøvning med henblik på godkendelse og eventuel anerkendelse på sortslisten. Betingelsen for at få en ny sort optaget på sortslisten er, at den adskiller sig fra de allerede eksisterende sorter i udseende og egenskaber.

Sortsafprøvning

Sorter af plænegræsser 2006. (Illustration: Danmarks Jordbrugsforskning).

 

Hidtil har afprøvningen af nye sorter af plænegræsser foregået i nationalt regi, men fra 2005 er den afløst af en fællesnordisk sortsafprøvning med forsøgsarealer forskellige steder i Skandinavien.

Indtil 2008 vil man dog stadig kunne følge resultaterne af de danske forsøg i ”Grøn Viden – sorter af plænegræsser”, som udgives hvert år af Danmarks JordbrugsForskning (se billede ovenfor). Sorterne er testet ved almindelig plænehøjde (30 mm), og de er listet efter egenskaber som f.eks. helhedsindtryk, vinterfarve, tørkeresistens, skudtæthed og slidstyrke. De sorter, der udmærker sig ved egenskaber, der er bedre end eksisterende sorter, bliver tildelt S-mærket.

Den fællesnordiske sortsafprøvnings forsøgssteder (Illustration: STGT, www.scanturf.org)

 

Den fællesnordiske sortsafprøvning har til hensigt at samle forsøgsresultater fra områder med omtrent de smme klimatiske forhold (se figur ovenfor). De danske resultater fra Tystofte på Sjælland er derfor kommet i en sydlig skandinavisk zone sammen med resultater fra Landvik i Sydnorge og Fullerø ved Stockholm. De foreløbige forsøgsresultater fra 2006 kan ses på www.scanturf.org, hvor sorterne er testet for egenskaber som f.eks. skudtæthed og sygdomsresistens.

På den sydnorske forsøgsstation Landvik findes desuden arealer med afprøvning af græsarter og sorter, som testes ved meget lave klippehøjder (til golfgreens). Mere information om resultaterne af disse forsøg kan findes i ”Plantemateriale til golfbaner i Skandinavien” (kontakt Trygve Aamlid).

 

  Kilde: Sandmosen, KompetenceCenter for Det Grønne Område, Karin Juul Hesselsøe, Juli 2007