Rød tråd


Angreb af rød tråd ses som visne pletter i græsset med de karakteristiske røde ”strukturer”

(Foto: Prodana Seeds A/S)

Rød tråd forårsages af svampen Laetisaria fuciforme. Den angriber græsset i eftersommeren, når det er fugtigt, og danner små røde ”gevir-lignende” strukturer i græsset, som visner i det angrebne område. Rød tråd angriber primært Rød-Svingel og Alm. Rajgræs. Et lavt kvælstofniveau i græsset fremmer svampen, som forebygges ved at øge kvælstoftildelingen, men pas på, da andre og mere alvorlige svampesygdomme derved kan fremmes. Rød tråd er en svag patogen, og kan nemt forebygges ved den rette gødskning.


Kilde: Sandmosen, KompetenceCenter for Det Grønne Område, Karin Juul Hesselsøe, Juli 2007