Svampesygdomme

De svampe, som er årsag til sygdom i græs er meget forskellige i deres fysiske udseende, deres måde at ernære sig på og hvilke steder og på hvilke græsarter de forekommer. Nogle svampe er snyltere. De angriber kun levende planter, og de slår som regel ikke deres vært (den plante de ernærer sig af) ihjel. Det kan f.eks. dreje sig om meldug og rust-svampe.

Andre svampe er både snyltere og rådsvampe. De angriber både levende og døde planter, og de slår ofte deres vært ihjel. Det kan f.eks. dreje sig om de svampe, som forårsager goldfodssyge eller rodbrand.

Det er dog vigtig at huske på, at ikke alle svampe, der findes i græs og i rodzonen er skadelige og vil forårsage sygdomme. Mange svampe er med til at nedbryde det organiske materiale , der er i jorden eller fungerer som antagonister (modarbejdere) overfor de patogene svampe. De svampe, der forårsager sygdomme er altid tilstede i jorden. De er i stand til at klare ugunstige forhold og forårsager sygdomme, når forholdene er gunstige.

Årsager til sygdomsangreb

At en svamp bliver årsag til et sygdomsangreb i græsset skyldes en kombination af flere faktorer. Naturligvis skal den patogene (sygdomsfremkaldende) svamp være til stede, og der skal være en modtagelig vært – i dette tilfælde græsset. Men den måde, hvorpå omgivelserne påvirker patogen og vært er afgørende for, om sygdommen udvikles i en grad, som giver problemer for driften af græsarealet. Dette forhold er beskrevet i sygdomstrekanten.

[FOTO på vej]
Sygdomstrekanten.

De faktorer, som har stor betydning for om en sygdom udvikler sig er:

  • valg af græsart og sort 
  • klimaet (varme/kulde) 
  • fugtighed (i jord/luftfugtighed) 
  • pH 
  • næringsstoffer (for meget/for lidt) 
  • filt i græsset 
  • strukturproblemer i vækstlaget

Gunstige forhold for sygdomsangreb må man ikke undervurdere. De sygdomsfremkaldende svampe findes enten i luften, som sporer, i jorden eller på planterne. Deres tilstedeværelse er uundgåelig, men sygdomme kan kun udvikle sig, hvis de ugunstige forhold sejrer. Valg af modstandsdygtige græsarter/sorter og fornuftig græspleje kan forhindre mange sygdomsangreb. Dog kan det uforudsigelige og omskiftelige vejr gøre det vanskeligt at opnå tilfredsstillende resultater i forbindelse med kontrollen af sygdomsangreb.

Sygdomscyklus

Første trin i et sygdomsangreb er, at smitten kommer i kontakt med en modtagelig vært. Smitten kan være svampesporer, der overføres til græsset via luften, dug i græsset eller via maskiner og fodsåler. Når en spore fra en sygdomsfremkaldende svamp kommer i kontakt med en modtagelig græsplante kan den begynde at spire, hvis omgivelserne er gunstige for spiring. For mange svampe vil en høj luftfugtighed f.eks. dug kombineret med varme være gunstige for spiring. Når svampesporen er spiret vil den forsøge at trænge ind i planten, og det kan foregå enten gennem sår på overfladen f.eks.efter klipning, gennem naturlige åbninger f.eks. bladenes spalteåbninger eller den kan trænge direkte ind gennem plantens overhud. Derefter vil svampen kunne vokse og udvikle sig inde i plantevævet, og hvis de rette temperatur og fugtighedsforhold er til stede, vil denne infektion medføre, at der kommer symptomer på planten. Først på dette stadie i sygdommens cyklus vil vi som regel opdage den.

Symptomerne på sygdom er meget forskellige alt efter hvilken svamp og hvilken græsart det drejer sig om, men ofte vil f.eks. pletter på bladene indeholde strukturer fra svampen, der kan sprede nye sporer, så svampen kan fortsætte sin livscyklus.


Et eksempel på en livscyklus for en svampesygdom er sneskimmel (Microdochium nivale). Illustration: Anne Marte Tronsmo).


Kilde: Sandmosen, KompetenceCenter for Det Grønne Område, Karin Juul Hesselsøe, Juli 2007