Fritfluer - Beskrivelse

 

Puppen er ca. 2 mm lang, brun og tøndeformet.

 

 

Fritfluer (Oscinella frit) er også et sjældent problem som skadedyr i græsarealer. I de tilfælde, hvor man har obseveret skader, skyldes det larvegnav i hjerteskuddet på nyanlagte græsplæner i august-september.

Fritfluen er en lille 1-2 mm lang sort flue med teglstens­røde øjne. Fødderne er gule. Den ses som små tætte skyer af fluer, som svæver over græstæppet, for pludselig at slå ned i dette og op igen. Er den nede i græsset, farer den op igen ved bevægelser i nærheden, f.eks. fra græsslåmaskinen. Oftest overser man dog den lille flue eller forveksler den med andre.

Larverne er 2-3 mm lange, glasklare eller hvidlige, og på forbrystet og på sidste bagkropsled findes et par åndehuller. Gennem huden ses på rygsiden 2 store luftrørsstammer.

 

 

Livscyklus

Fritfluen har 3 generationer om året. 1. generation klækker i maj-juni måned og flyvningen topper omkring 1. juni. 2. generation flyver i juli-august måned, og topper omkring 25. juli, og 3. generation flyver i august-september måned, med top omkring 1. september. Det er karakteristisk, at 3. generation er langt mere talrig, end de foregående generationer. Sidste generation overvintrer i græssernes skud, og forpupningen finder sted det følgende forår.

Links

 

Kilde: Dansk Golf Union, Torben Kastrup Petersen, 2006.