Løvsnudebiller

 

 

Løvsnudebiller (Phyllobius sp.) omfatter en del forskellige arter, hvis larver i visse tilfælde kan blive så talrige, at de kan skade græsarealer. Af en halv snes arter her i landet er de 7 almindelige og de optræder ofte i store antal omkring løvspring, hvor de i løbet af få uger kan afløve buske og hække af mange slags. Der er flere arter af løvsnudebiller, Phyllobius pyri, Phyllobius maculicornis og Phyllobius vespertinus, der menes at gøre skade på græs. Billen er ca. 1 cm lang med brunlige, blågrønne eller blågrå farver, og hvor oversiden er metalglinsende. Dækvingerne er parallelsidede. Den har en kort og smal snude og er jævnt behåret.

Larven er 0,8 mm lang hvid, lidt krum, rynket og lemmeløs. Den lever i 1-5 cm dybde.

 

 

 

Livscyklus

Larvernes biologi er dårlig kendt, men det vides dog, at nogle arter ernærer sig af græsrødder og at de kan være skadelige på disse planter

Løvsnudebillerne har en årlig generation. De voksne biller forlader jorden i foråret, og ses herefter på løvtræer i maj-juni måned, hvor de begnaver bladene. I juni flyver de ud og lægger æg  i jorden i græsarealer. Herefter klækker larverne, men først i august når de har vokset sig store og deres næringsbehov er steget observeres skaderne. I slutning af september er larvernes næringsbehov aftaget, og i løbet af oktober måned forpupper larverne sig, og overvintrer som sådan.

Links

 

 Kilde: Dansk Golf Union, Torben Kastrup Petersen, 2006.