Gåsebillelarver - Behandling


Biologisk bekæmpelse af gåsebillen ved hjælp af fugle

Arter som stære og råger lever i stor udstrækning af jordboende, skadelige insekter, som de søger på arealer med kort græs, hvilket uden tvivl virker reducerende på en insektbestand.

Stæren (Sturnus vulgaris)
Stærens yngletid falder som det ses af illustrationen på siden livscyklus i april-juni måned. Den lægger æg omkring 1. maj, og ungerne opfodres sidst i maj først i juni - en tid der falder sammen med gåsebillernes flyvning og æglægning. Man kan således ikke påregne, at stæren påvirker bestanden af gåsebiller, idet når larverne er kommet frem, har stæren for længst forladt ynglepladsen og samlet sig i flokke. På arealer hvor sådanne flokke fouragerer, må man dog påregne reduktion i gåsebillebestanden.

Råger (Corvus frugilegus)
Rågen er en anden fugl, som søger føde på kortklippede græsarealer og her æder jordboende og skadelige insekter, men dennes andel af animalsk føde er kun på omkring 20 %. Dens yngletid, der begynder en måneds tid tidligere end stærens, men strækker sig så til gengæld tilsvarende længere, falder også sammen med at gåsebillen er forpuppet eller dens flyve- og æglægningstid.

Men længere hen på sommeren når larverne har vokset sig store, æder rågerne dem i stort tal. Men da rågen er en stor fugl, kan den i forbindelse med fødesøgningen rode så meget op i græsset, at den kan gøre så stor skade, at dens gavnlige effekt er tvivlsom. Man bør dog nok ikke underkende den effekt som rågen kan have på den samlede bestand af gåsebiller på græsarealer som f.eks. fodboldbaner og fairways.


Mikrobiologisk bekæmpelse af gåsebillen

Der er de seneste år fremkommet et produkt - NEMAGREEN -, der giver mulighed for mikrobiologisk bekæmpelse af gåsebillen. Der er tale om anvendelse af nematoder, og her en nematode som i forvejen findes i den danske natur, og som måske allerede kan være til stede i en gåsebillepopulation. Nematoder er mikroskopiske rundorme, og her en art der bl.a. snylter på gåsebillelarver. Nematoderne opslemmes i vand og udsprøjtes, hvorefter de opsøger gåsebillelarverne og dræber dem. De videreudvikler sig i løbet af 2 uger i den døde larve og formerer sig til et stort antal, der igen opsøger nye gåsebillelarver o.s.v. I princippet er der tale om at påføre gåsebillelarverne en sygdom og derved starte en epidemi. Nematoderne er udnyttet i væksthuse til bekæmpelse af øresnudebillelarver, og de seneste par år har man i Tyskland lavet forsøg med dem på friland og mod gåsebiller, hvilket har vist lovende resultater. Metodens anvendelse svarer ikke til anvendelse af et effektivt giftmiddel, som ville dræbe larverne straks, men fungerer ved at holde bestanden nede på et acceptabelt niveau.

Midlet er netop afprøvet under danske forhold, og på forskellige tidspunkter af året, men resultaterne foreligger endnu ikke. Efter den hidtidige viden skal man dog påregne, at det optimale behandlingstidspunkt er juli måned, medens larverne endnu er små. På det tidspunkt har man imidlertid endnu ikke erkendt angrebet, der normalt først ses hen i august-september måned, når larverne har vokset sig store og deres næringskrav stiger. Men da 85 % af ægproduktionen bliver lagt samme sted som hunnen klækkes, ses der normalt angreb af larverne på samme sted år efter år. Man bør derfor undersøge disse steder tidligst muligt, og såfremt man finder larverne, da hurtigst muligt sætte ind med behandling.


Gåsebillen, kemisk bekæmpelse

Merit Turf  arktivstof Imdacloprid dosering 15-30 kg pr ha.

 


På golfbanen

Angreb af gåsebillelarver er et stort problem på mange golfbaner. Vi har fået mange henvendelser omkring mulighederne for bekæmpelse og vil derfor informere om seneste nyt på området.

I forsøget på Give golfklub i 2003 blev afprøvet et konventionelt insekticid, Imidacloprid, der viste sig at være særdeles effektivt med en virkning på 76-94 %.

På baggrund af dette forsøg, samt forsøg i UK, forventer producenten at søge om godkendelse af midlet til bekæmpelse mod gåsebiller. Ansøgningen fra producenten forventes at være klar i starten af 2005. Såfremt Miljøstyrelsen vil se på produktet som en hastesag, vil det være på markedet til sæsonen 2007.

Skov og Landskab er desuden, med støtte fra bl.a. DGU, gået i gang med et plænegræsprojekt. Forsøget skal bl.a. give viden om, hvorvidt hvidkløver eller alm. rajgræs med endofytter i plænen reducerer angrebene af gåsebillelarver. Endvidere forventes undersøgelsen at give viden om hvorvidt udbringning af topdressing, forud for gåsebillernes flyvning, reducerer angrebene af gåsebillelarver, samt viden om hvordan kompostindhold og lagtykkelse påvirker virkningen af topdressing. Resultaterne af forsøgene forventes at foreligge i 2005-2006.


Kilde: Dansk Golf Union, Torben Kastrup Petersen, 2006.