Gåsebiller

 

 

 
Gåsebille i græsareal.

Gåsebillen (Phyllopertha horticola) og dens larver har været den mest omtalte skadevolder i rekreative græsarealer i de senere år. Larverne gnaver i græsrødderne, så græsset visner i store flader, der i nogle tilfælde kan trækkes af som et tæppe. Tillige kan der så komme skader fra krager og råger, der vender græsset for at finde larverne.

Den voksne gåsebille er ca. 12 mm lang med brun bagkrop og et blålig-grønt metalskinnende hoved og bryst (se billede nedenfor). Den sværmer i maj-juni, hvor æggene lægges i lun, sandet og tør græsbevokset jord. Larverne klækkes i juli-august, hvorefter de begynder at æde af græssets rødder.


De C-formede gåsebillelarver
.

Gåsebillelarverne er C-formede med en hvid bagkrop, tre par ben og brunt hoved. De kan blive op til 2 cm lange. I oktober holder larverne op med at æde, og de graver sig dybere ned i jorden, hvor de overvintrer. Næste forår forpupper de sig og efter en periode klækker pupperne, og de voksne gåsebiller kravler op af jorden for at sværme og lægge æg igen. De er meget stedfaste, så størstedelen af æggene lægges tæt på det sted, hvor billerne selv er klækket.


Livscyklus for gåsebillen (Illustration efter Ehlers og Peters 1988). Det optimale behandlingstidspunkt og virkningsperiode henviser til brug af biologiske bekæmpelsesmidler (se teksten).

Gåsebilleangreb ses på fodboldbaner, på græsplæner i haver og på golfbanerne, især omkring bunkers.

Der er gjort mange forsøg og erfaringer med at forebygge og bekæmpe gåsebillerne. Som forebyggende tiltag har man forsøgt med at tilføre jorden kompost, at så hvidkløver i græsset eller vande i den periode, hvor billerne sværmer. Disse tiltag skulle kunne genere eller gøre forholdene mindre gunstige for gåsebillerne. Der er dog ingen af disse tiltag, som kan reducere gåsebillerne mærkbart.

Et biologisk bekæmpelsesmiddel bestående af nematoder (små rundorme), som angriber gåsebillelarverne nede i jorden kan anvendes i eftersommeren. Midlet skal vandes ud over de angrebne områder i juli-september, og nematoderne vil da bevæge sig via jordvandet til larverne, som inficeres og dør efter 1-2 uger. Midlets effekt har været svingende (Max. 10% reduktion), og man må sikre sig, at de behandlede områder kan vandes, da nematoderne ellers ikke kan bevæge sig i jorden og inficere gåsebillelarverne. Et nyere biologisk bekæmpelsesmiddel baseret på svampe, som inficerer og dræber larverne er under afprøvning.

Den mest effektive bekæmpelse mod gåsebiller er det kemiske middel imidacloprid (Merit Turf), men der forskes stadig i at finde alternative løsninger til dette.


Kilde: Sandmosen, KompetenceCenter for Det Grønne Område, Karin Juul Hesselsøe, Juli 2007 

   

Livscyklus

Udviklingen er 1-årig. Den voksne bille flyver i maj - juni måned og lægger da sine æg i græsarealer. Efter få uger klækker æggene og larverne begynder deres udvikling. De gennemlever først to larvestadier, hvor de i det første stadie ernærer sig af humusbestanddele, og i det andet af fine rødder. Det tredje larvestadie når de hen i august måned, og de ernærer sig da af græssets rødder, som de derved beskadiger, og først da vil man observere skader på græsset. Men den største skade er imidlertid sekundær, idet fugle - især råger - i deres søgen efter larverne gennemroder det løse græstæppe. Larverne findes gennem vækstperioden lige under græstørven, men når temperaturen i oktober-november måned falder, søger larverne dybere ned i jorden, hvor de overvintrer.

Det følgende forår i april måned forpupper larverne sig, og i tiden fra slutningen af maj til midt i juni klækker billerne, hvilket sker i løbet af én nat. Straks billerne viser sig på overfladen, lader de sig parre, og allerede samme nat søger de igen ned i jorden, hvor de påbegynder æglægningen. Omkring 85 % af deres ægproduktion bliver lagt ved denne første æglægning. Herefter flyver billen ud og gnaver på træernes buske og blade. De foretager senere den 2. æglægning, som kan finde sted 3-4 km fra klækkestedet.

Links