Stankelbenslarven - Bekæmpelse


Biologisk bekæmpelse af stankelben ved hjælp af fugle

Arter som stære og råger lever i stor udstrækning af jordboende, skadelige insekter, som de søger på arealer med kort græs, hvilket uden tvivl virker reducerende på en insektbestand.

Stæren (Sturnus vulgaris)
Stærens yngletid falder som det ses af illustrationen på siden livscyklus i april-juni måned. Den lægger æg omkring 1. maj, og ungerne opfodres sidst i maj først i juni - en tid der falder sammen med at stankelbenlarverne er udvokset og færdig til at forpuppe sig. Undersøgelser har vist, at medens ungerne opfostres udgøres op til 90 % af stærens fødevalg animalsk føde, og omkring 1/3 heraf består af stankelben- og hårmyglarver. Hertil kommer, at stæren hovedsagelig søger føde indenfor en radius af 500 m fra reden.

Da stæren i forbindelse med sin fødesøgning ikke volder skade på græsarealer, ja endog ikke på så kortklippet græs som på golfgreens, er det oplagt at udnytte dens egenskaber til bekæmpelse af stankelbenlarver. Dette er samtidig enkelt, idet man ved opsætning af stærekasser kan tiltrække og øge bestanden af stære betydeligt på en given golf- eller fodboldbane, og dermed skabe mulighed for at reducere bestanden af skadelige insekter.

Råger (Corvus frugilegus)
Rågen er en anden fugl som søger føde på kortklippede græsarealer og her æder jordboende og skadelige insekter, men dennes andel af animalsk føde er kun på omkring 20 %. Dens yngletid begynder en måneds tid tidligere end stærens, men strækker sig så til gengæld tilsvarende længere. Yngletiden med det største fødebehov falder således godt sammen med tiden hvor stankelbenlarverne er størst og inden de forpupper sig.

Men da rågen er en stor fugl, kan den i forbindelse med fødesøgningen rode meget op i græsset, og kan på golfgreens og deres omgivelser, hvor der ofte er store bestande af stankelbenlarver, gøre stor skade. Dens gavnlige effekt er derfor tvivlsom, og den er uden tvivl ofte årsag til, at man vælger at bekæmpe stankelbenlarver med pesticider. Man bør dog nok ikke underkende den effekt som rågen kan have på den samlede bestand af skadelige insekter på græsarealer som fodboldbaner og fairways, som ikke så let skades.

Bestanden af råger kan ikke på samme måde øges som for stære, idet de er afhængige af høje træer i lunde beliggende i det åbne landskab, hvor de bygger deres rede.


Mikrobiologisk bekæmpelse af stankelben

Der findes mikrobiologiske midler til bekæmpelse af stankelbenlarver, nemlig de to præparater Vectobac og Bactimos, der begge indeholder det aktive stof Bacillus thuringiensis, der virker som en mavegift overfor larverne. Disse midler er afprøvet i landbruget mod jordboende skadedyr, men kun i 4 sammenlignelige forsøg, hvor også dimethoat har været med.

Det ses af figuren, at Vectobac har mindre effekt end dimethoat (er ikke lovligt )og at begge midler kun har en ringe effekt. Angrebsniveau af stankelbenlarver var relativ lille i forsøgene. I ubehandlede parceller nåede angrebet ikke op på skadetærsklen, der for græsarealer i landbruget er 100 larver pr. m². På golfbaner og andre idrætsanlæg med græs vil skadetærsklen være betydelig mindre, da man næppe accepterer større eller mindre pletter hvor græsset er ødelagt.

Det optimale behandlingstidspunkt er i oktober måned, hvor larverne endnu er små. Er den ene behandling ikke tilstrækkelig, kan den kombineres med en forårsbehandling i april, når larverne igen har påbegyndt fødeoptagelsen. Når larverne nærmer sig forpupningen er behandling omsonst.

Behandlingen foretages med 2,0-2,5 liter opløst i mindst 400 l vand/ha. Vejret skal være mildt og fugtigt gerne med let regn eller efter en regnbyge, hvilket fremmer at midlet kommer i kontakt med larverne.


Kemisk bekæmpelse

Ved bekæmpelse af stankelbenlarver må man gribe til et godkendt kemisk middel, hvor der er følgende muligheder:

Middelnavne Aktivt stof Skadedyr Dosis l/ha

Merit Turf

Avaunt

Imidacloprid

Indoxacarp

Stankelbenlarver

Stankelbenslarver

15 til 30 kg pr.ha

0,45 l pr ha 

Kilde: Dansk Golf Union, Torben Kastrup Petersen, 2006.