Konsekvenser af filt

Et filtlag er en naturlig del af græssets vækst, men bliver laget for tykt, medfører det forskellige negative konsekvenser. Et filtlag på 0,5- 1,0 cm kan generelt accepteres som en naturlig del af omsætningen i græsmåtten, idet der er bundet store mængder af næringsstoffer i det organiske materiale, som filten består af. Men overstiger filtlaget 1-1,5 cm er der grund til at reagere enten ved at forebygge ved f.eks. at nedsætte gødningsmængden eller ved at reducere filtlaget mekanisk. Jo tykkere filtlaget er, desto vanskeligere bliver det at fjerne det igen.

De negative konsekvenser ved et for tykt filtlag er:

1. Øget risiko for svampesygdomme
Mange svampesygdomme kan ”overleve” og udvikle sig i filtlaget, så en vigtig forebyggelse mod sygdomme er at forhindre et for tykt filtlag.

2. Dårlig udnyttelse af vand og gødning
Et tykt filtlag kan fungere som en svamp, der ophober vand og næringsstoffer, så de forhindres i at sive ned til græssets rødder.

3. Lille rodnet
Som en konsekvens af ophobningen af vand og næringsstoffer i filtlaget, vil græssets rødder ikke søge nedad, men forblive i filtlaget.

4. Dårligt luftskifte i vækstlaget
Et tykt filtlag kombineret med tryk fra maskiner vil medføre et dårligere luftskifte i vækstlaget, hvilket hæmmer græsvæksten.

5. Dårlig spiring ved eftersåning
Et tykt filtlag vil give et dårligere resultat af eftersåning, da de små frø ikke får ordentlig kontakt med jorden. Muligvis dannes der også spirehæmmende stoffer i det organiske filtlag.
 

Hvordan kan man undgå filtdannelse?


Propper fjernet med hugpiber (Foto: www.kensettsports.com
).

Først og fremmest kan man undgå et for tykt filtlag ved at vælge græsarter med lille tendens til filtdannelse, og ved ikke at overdosere gødningsmængden.

Mekanisk kan man vertikalskære eller prikke – enten med massive spyd eller med hugpiber. Den mekaniske påvirkning skærer og river i filtlaget som samtidig tilføres luft, som vil fremme den mikrobielle nedbrydning af filten. Prikning med hugpiber fjerner direkte filten, og hullerne kan derefter dresses op med sand.

Man kan også anvende en dybdevertikalskærer, der fjerner en del af filtlaget og tilfører sand i samme arbejdsgang (Se Figur 18).


Dybdevertikalskæring med ”sand-injection” på green (Foto: www.kensettsports.com
).


Kilde: Sandmosen, KompetenceCenter for Det Grønne Område, Karin Juul Hesselsøe, Juli 2007