Jordbundsanalyser

For at kunne bestemme gødningsbehovet på et givet græsareal er det vigtigt at kende til forskellige faktorer:

  • Den eller de anvendte græsarter 
  • Vækstlagets tekstur og struktur 
  • Klimatiske forhold 
  • Slitageforhold 
  • Vandingsforhold 
  • Jordbundsanalysens resultat

Jordbundsanalyser er analyser af jordens pH og dens næringsreserver. Disse oplysninger, kombineret med de ovenstående punkter, kan give grundlaget for at bestemme det aktuelle gødningsbehov for et græsareal.

Udtagelse af jordprøver til analyse

Hvis det areal, som man ønsker at undersøge, er nogenlunde ensartet, kan man tage én samlet jordprøve for hele arealet. Det kan f.eks. dreje sig om en fodboldbane eller en green. Hvis det drejer sig om et areal på størrelse med en fodboldbane udtages 15-20 stik med et jordbor eller en spade jævnt fordelt over arealet, som samles i en spand og blandes, hvorefter ca. 500 gram fyldes i en prøveæske. Jordprøven skal tages i vækstlagets tykkelse dvs. ned til ca. 30 cms dybde. Undgå at få græstotter med i jordprøverne.

Er jorden uensartet f.eks. på en fairway, hvor vækstforholdene kan være meget varierende, kan der være behov for mere end én jordprøve.

Standardanalyse og udvidet analyse

Under almindelige forhold er en standardanalyse tilstrækkelig, men under mere specielle forhold, f.eks. hvor der ændres kraftigt i jordbunden eller hvor der er misvækst, kan en udvidet analyse være nødvendig.

En standardanalyse har fokus på jordens surhedsgrad (pH) og hovednæringsstofferne. Den analyserer for jordens Rt (reaktionstal), Pt (fosfortal), Kt (kaliumtal) og Mgt (magnesiumtal).

En udvidet analyse omfatter desuden fosfor målt som Ft (fosforsyretal), Mnt (mangantal) og Cut (kobbertal), samt kvælstof målt som nitrat.

Efter indsendelse af jordprøver og analysesedler til et godkendt laboratorium, kan man vælge selv at behandle analysetallene og lave en gødningsplan herudfra eller man kan få laboratoriet/gødningsfirmaet til at lave en til sig. I det følgende afsnit er der lavet en beregning udfra analysetallene i følgende figur.


Jordbundsanalyser fra Storeby Kommunes fodboldbaner. Udfra resultaterne er der lavet forslag til grundgødskningsplan
(Illustration: Prodana Seeds A/S).

Gødningsberegning

Med udgangspunkt i jordbundsanalyserne og kendskabet til jordtypen og de græsser, der findes eller ønskes på det aktuelle areal, laves en gødningsberegning.

Grundgødning og vedligeholdelsesgødning

Tildelingen af gødning til et givet areal kan opdeles i grundgødning og vedligeholdelsesgødning. Grundgødning er den mængde gødning, som skal til for at få jordens analysetal op på niveau med normerne. Dette kan f.eks. være at tilføre fosforgødning til Lillebys fodboldbane, hvor fosfortallet (Pt) er lavere end normen (se tabellen ovenfor). En beregning på, hvor meget fosfor der skal tilføres her som grundgødning, fremgår af næste afsnit.

Vedligeholdelsesgødning er, som ordet antyder, den gødning, som skal erstatte den mængde næringsstoffer, som græsset optager, når det gror. Mængden og typen af vedligeholdelsesgødning er stærkt afhængig af græsarten, hvor f.eks. Rød-Svingel kun kræver små mængder i sammenligning med f.eks. Alm. Rajgræs eller Krybende Hvene. Mængden og typen af vedligeholdelsesgødning er dog også afhængig af jordtypen, hvor en lermuldet jord indeholder flere næringsstoffer end en sandjord. Derudover vil et græsareal, som er udsat for meget slid kræve mere vedligeholdelses gødning. En vigtig faktor for tildelingen af vedligeholdelses gødning er desuden, om græsafklippet fjernes eller ej. På græsarealer, hvor afklippet fjernes bør man regne med omtrent 50-75 % mere gødning end hvis afklippet efterlades.
 

  Norm
Danske anlægsgartnere)
Græs på lermuld
Norm
(Prodana)
Græs på sandjord
Hævefaktor
1 enhed = kg/ha
Fosfortal (Pt) 3,5-5 2,5-3,5 25 kg
Kaliumtal (Kt) 13-15 7-10 25 kg
Magnesiumtal (Mgt) 6-10 4-6 25 kg
Reaktionstal (Rt) 6,0-6,8 5,8-6,6 3000 kg
(tilføres f.eks. over 3 år)

Normer for jordbundsanalysetal. Normerne varierer en smule efter om det er sandjord eller lerjord.

Beregning af grundgødning

Som eksempel på en beregning af tildeling af grundgødning til et græsareal, tages der udgangspunkt i tallene fra de ovenstående to tabeller.

På Lillebys fodboldbane er fosfortallet Pt=2,4, og det skal hæves op til normen på omkring Pt=3-5. Ved grundgødskning bruges ofte enkeltgødninger med et højt indhold af det næringsstof, som det pågældende areal har mangel på. I dette tilfælde vælges superfosfat, som har et fosforindhold på ca. 8 %.

Hvis man f.eks. vil hæve fosfortallet med 1 enhed, så det kommer op på Pt=3,4 skal man tilføre 25 kg fosfor/ha, hvilket for superfosfat med ca. 8% fosfor svarer til, at man tilfører:

25 x 100 kg/8 superfosfat pr. ha = 312,5 kg superfosfat pr. ha.

I jordbundsanalyserne fra Storeby Kommunes fodboldbaner bliver det anbefalet at tilføre lidt mindre nemlig 250 kg superfosfat/ha, hvilket ca. svarer til, at Pt hæves fra 2,4 til 3,0.

Tilsvarende kan der laves beregninger for tilførsel af kalium og magnesium-gødninger for at hæve kalital (Kt) og magnesiumtal (Mgt), og reaktionstallet (Rt) kan hæves ved hjælp af jordbrugskalk, hvis dette er nødvendigt. I tabellen fra Prodana anbefales det at tilføre jordbrugskalk til en af banerne Hedeby gamle bane, hvor Rt er på 5,8. Ved at tilføre 1000 kg jordbrugskalk pr. ha hvert år i 3 år, vil man kunne opnå en hævning af Rt på denne bane med én enhed til 6,8.

Beregning af vedligeholdelsesgødning

En fastlæggelse af niveauet for vedligeholdelsesgødning er straks mere kompliceret, fordi man skal tage så mange forskellige faktorer med i overvejelserne.

Med udgangspunkt i tallene fra Prodana, som er græsbaner på lermuld, kan man sætte et niveau for vedligeholdelsesgødningen, hvor der tilføres N, P og K i forholdet 100:14:65. Dette forhold mellem disse tre næringsstoffer, som planterne behøver i størst mængde, passer omtrent med, hvad planterne fjerner ved deres vækst.

Hvis man f.eks. sætter niveauet for de omtalte baner til 100 kg N pr. ha pr. år, må man så finde en NPK-gødning, som passer med tildelingen af P og K.

Niveauet på 100 kg N pr. ha pr. år er sat ud fra, at banerne er ældre og veletablerede, uden det helt store slid og, at afklippet ikke fjernes. Hvis banerne er nyanlagte eller de udsættes for ekstra slid, må niveauet hæves med 25-50%, og hvis afklippet fjernes, må niveauet hæves med 50-75%. Alt i alt kræver en fastlæggelse af gødningsniveauet en stor detailviden om arealernes historie, jordtype, græsbestand og drift.


Kilde: Sandmosen, KompetenceCenter for Det Grønne Område, Karin Juul Hesselsøe, Juli 2007