Græskendskab


Morfologi


Morfologi betyder læren om planternes ydre kendetegn.

Græsserne kendes let fra alle andre plantegrupper ved deres karakteristiske skudbygning. Græsplanten består af skud og rødder. Skuddene er enten lysskud, der bliver til blade eller det er udløbere, som enten kan være underjordiske (rhizomer) eller overjordiske (stoloner).

Udløbere, som vi ser det hos f.eks. Eng-Rapgræs er altså ikke rødder, men det der kaldes ekstravaginale skud fra moderplanten.

Når græsplanten er i den vegetative fase dannes nye blade fra vækstpunktet, som sidder tæt ved jorden. Hvis græsplanten ikke klippes vil den på et tidspunkt begynde at danne stængel med henblik på at sætte blomsterstand, og tilvækstpunkterne sidder da på de såkaldte knæ, som dannes flere steder på stænglen.

Selve bladet på græsplanten består af en bladskede, en bladplade, en skedehinde og bladtænder. Bladlejet er enten sammenlagt eller sammenrullet. Bladpladen kan være trådformet, som hos f.eks. Rødsvingel eller den er fladtrykt med mere eller mindre tydelige bladribber. Den kan være mat, blank eller håret eller den kan have to lysspor på hver side af bladets midternerve, som man af og til ser det hos f.eks. Eng-Rapgræs. Bladpladen kan ende i en bådformet spids, den kan spidse til i hele bladets længde eller den spidser brat til.

Skedehinden kan være kort eller lang, afrundet, spids eller savtakket. Bladtænderne kan være korte, lange eller manglende.

Græssernes måde at vokse på er også forskellige. Nogle arter danner tuer, mens andre er tæppedannende. De tæppedannende arter vil ofte være dem der laver udløbere – enten overjordiske eller underjordiske.

Alle disse morfologiske kendetegn varierer fra art til art, og det er bl.a. disse små forskelle, der gør os i stand til at skelne græsarterne fra hinanden.

Græs-arterne kan også skelnes på deres blomsterstand, men ofte ser vi jo ikke den på plænerne. Der skelnes mellem tre typer af blomsterstande – aks- (f. eks. Rajgræs), dusk- (f.eks. Timothe) og top-græsser (f.eks. Hvene, Rapgræs og Svingel) (se figuren nedenfor).


Græssernes kendetegn (Illustration: Monsanto, folder om græskendskab).

Uanset om blomsterstanden er et aks, en top eller en dusk er den opbygget af flere småaks (se figuren nedenfor).

[Foto på vej]
 a, b: Småaks og blomst af græs; c: blomst; ny, øy: højblade, avne; d: dækblad; f: forblad; s: stak; l: svulmeskæl.

De morfologiske kendetegn, der gør, at vi kan skelne de forskellige græsarter fra hinanden kræver i begyndelsen ofte brug af lup og en nøgle med detaljerede beskrivelser. Ofte er det et vanskeligt arbejde at lære sig at skelne arterne fra hinanden. Efterhånden som man får mere erfaring med de forholdsvis få arter, der anvendes til plænegræs, bliver man også bedre og hurtigere til at skelne dem fra hinanden.

I det følgende afsnit gennemgåes nogle af de arter, der bliver mest anvendt til plænegræs i Danmark.

Græsbeskrivelser

Nedenfor er angivet en række forskellige græsarter. Læs dybdegående beskrivelser af de enkelte arter ved at klikke på navnet.

Kilde: Sandmosen, KompetenceCenter for Det Grønne Område, Karin Juul Hesselsøe, Juli 2007