Græsfrøet

Forud for dannelsen af græsfrøet, skal der ske en bestøvning og en befrugtning.

Dette forudsætter, at støvfanget modtager pollen. Mange planter, herunder græsserne og mange træer, benytter vinden til spredning af pollen. Denne tilfældige spredning af pollen kompenseres af en ”storproduktion” af pollen.

På visse tidspunkter af året fyldes luften med pollen og pollentallene bringes i nyhederne til de mennesker, der lider af høfeber.

Hos de enkimbladede planter sker sammensmeltningen af de hanlige og de hunlige kønsceller efter ca. 30 – 40 timer efter bestøvning. Efter yderligere 3 uger efter befrugtning er frøet fuldt udviklet.


Græsfrøets opbygning

Illustration af et græsfrø.

Frøet består af frøskal, frøhvide og kim. Frøskallens funktion er at beskytte frøet mod udtørring og skader. Frøhviden, som hos græsserne udgør ca. 50-80 % af frøets samlede vægt, er frøets ”madpakke”. Den indeholder den energi i form af stivelse, som den nye plante behøver indtil den kommer over jorden og har udviklet grønne skud. Kimen er en miniatureudgave af den voksne plante, hvor både roden og de første blade allerede er dannede.

Enkimbladede planter, herunder græsserne, har som ordet antyder ét kimblad, som under spiringen vil optage næringsstoffer fra frøhviden. Spiringsprocessen igangsættes når hormoner i aleuronlaget mobiliseres. Kimen er omsluttet af en kimrodsskede, som beskytter roden og en kimbladsskede, som beskytter de nye bladskud.


Frøkvalitet/egenskaber

For at opnå en veletableret græsplæne bør der anvendes frø af høj kvalitet.

Frøkvalitet er karakteriseret ved:

  • Genetisk ensartethed
  • Renhed
  • Størrelsesfordeling
  • Tusindkornsvægt
  • Sundhedstilstand
  • Vandindhold
  • Spireevne (vitalitet)
  • Spirehastighed

Tusindkornsvægten, der som ordet siger, angiver vægten af tusind frø, varierer kun meget lidt indenfor den enkelte art. Af de græsarter, som anvendes til plænebrug, har de mindste typer af f.eks. Hvene en tusindkornsvægt på ca. 0,07 gram, mens Rajgræs har en på omkring 2,0 gram.


Frøbevis

Alle frøpartier analyseres på godkendte laboratorier, som overholder nogle internationalt fastsatte retningslinier for renhed, spireevne, osv. Disse retningslinier er minimumskrav, så ofte vil ansvarlige frøfirmaer i praksis stille strengere krav. Ved test af renhed bliver afvejede prøver af et frøparti opdelt i de fire fraktioner:

  1. Rene frø
  2. Ukrudtsfrø
  3. Fremmede kulturfrø
  4. Affald

På Figur 4 ses et frøbevis for et parti af Eng-Rapgræs (Poa pratensis) af sorten Balin. Det fremgår, at renheden er på 98,5 %, hvor de internationale minimumskrav til renheden for Eng-Rapgræs er på 85%. Andelen af urenheder er på 1,3% og andelen af ukrudt og andre frø er på 0,2%. Her lyder de internationale krav på maksimalt 2% ukrudtsfrø.

Af frøbeviset fremgår det også, at spireevnen af det pågældende frøparti er på 93% (testet efter 28 dage). De internationale krav til spireevne for Eng-Rapgræs er på 75%.

Når et frøparti er blevet testet bliver det plomberet og analyseresultaterne gælder for et år ad gangen.

Et eksempel på et frøbevis (Illustration: Prodana Seeds A/S).


Frøets spiring og etablering

Under spiringen optager frøet vand og svulmer op. Noget af dette vand leverer den kraft, som kræves for, at den første kimrod trænger igennem dens beskyttende lag og dukker frem.

Denne proces bliver tæt efterfulgt af det første kimblad som dukker frem, hvorefter skuddet vokser opad gennem jordens overflade.

Energien til spiringen og den første vækst leveres af frøhviden, som primært består af stivelse. Når den lille kimplantes første blade er dukket frem, er planten ikke længere afhængig af frøhviden som energikilde, men er nu i stand til selv, at producere energien til dens videre udvikling via fotosyntesen.

Røddernes vækstretning bestemmes først og fremmest af tyngdekraften og af jordens fugtighed.

Illustration af ung græsplante.

De blivende rødder udvikles fra stænglen og kaldes birødder. Disse rødder kaldes også for trævlerødder.

Græsfrøets spiring, vækst og etablering er kritiske stadier i planternes vækstcyklus. Det er medbestemmende for græssets etablering og dermed græsplænens tæthed og dens slidstyrke. Rent praktisk kan man sige, at har man ikke succes på dette tidlige stadie, kan man risikere, at plænen er dødsdømt fra starten.

Tre faktorer spiller en vigtig rolle fra frøet spirer og til kimplanten er etableret:

  • Vand
  • Ilt
  • Temperatur

Vand
Optagelsen af vand er nødvendig for at aktivere enzymerne og dermed sætte gang i spiringsprocessen. Derfor er den første fase af spiringen, at frøets vandindhold øges fra 10-12% og til omkring 40%. Hvor hurtigt frøet optager vand afhænger primært af jordens vandindhold og af, hvordan kontakten er mellem frø og jord. I praksis er det derfor vigtigt, at såbedet er uden knolde, og at jorden bliver presset godt sammen omkring frøet f.eks. ved tromling. Af de anvendte græsarter kan især Rajgræs spire i meget tør jord.

Ilt
Ilt er nødvendig for kimplantens respiration for at få energi til kimplantens vækst. For at opnå en god frøspiring skal jordens porøsitet helst være 45-50%.

Temperatur
Temperaturen er nok den faktor som oftest hindrer eller forsinker spiringen i praksis. Minimumsgrænsen for spiring hos græs ligger på 6-7 °C, optimal temperatur for spiring ligger mellem 20-25 °C. Standser ved ca. 35-40 °C.

Ved etablering af plænegræs kan spiringen hæmmes af både for høj og for lav jordtemperatur. For høj temperatur kan forekomme ved såning i en mørk jordoverflade på varme sommerdage. Her kan temperaturen i det øverste jordlag komme op på over 40 °C ved lufttemperaturer omkring 25-30 °C. Under sådanne forhold kan frøspiringen hæmmes direkte eller indirekte fordi jordoverfladen tørrer ud.


Kilde: Sandmosen, KompetenceCenter for Det Grønne Område, Karin Juul Hesselsøe, Juli 2007