Spillekvalitet på golfbaner

Hvad er god spillekvalitet på en golfbane?
Af Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union 

Ca. 25 deltagere var midt i juni samlet i Norge til et seminar om spillekvalitet. Seminaret foregik på forskningsstationen Bioforsk ved Landvik, hvor langt det meste af den skandinaviske forskning i græs til golfbaner finder sted. Det var den norske greenkeeperforening, der havde inviteret både svenske, norske og danske interessenter inden for golfverdenen. Desuden havde seminaret deltagere fra både USA og Canada.

Spørgeskemaundersøgelse giver overblik
Emnet var spillekvalitet, og første indlæg blev leveret af Anne Mette Dahl Jensen fra Skov & Landskab, der fortalte om en gennemført spørgeskemaundersøgelse omhandlende begrebet spillekvalitet. Ca. 2000 personer havde svaret på undersøgelsen, herunder de fleste fra Danmark. Der blev givet en lang række bud på spillernes opfattelse af spillekvalitet på alle dele af golfbanen. Specielt var det interessant at se, at den store fokusering på hurtige greens kun giver høj kvalitet for et meget begrænset antal af spillere, og at det er greenens ”trueness” der har størst betydning. Endvidere viste det sig, at naturoplevelsen har stor betydning for selve golfoplevelsen.

Græskvalitet er en vigtig parameter
Trygve Aamlid fra Bioforsk gav herefter sit bud på græssorter egnet til bæredygtig pleje og høj spillekvalitet. De forskellige græssorter blev gennemgået, med fokus på fordele og ulemper. Der blev især lagt vægt på det gennemtænkte valg af græssorter, der er tilpasset de enkelte forhold på golfbanerne. Parametre som farve, vækst, tæthed, ensartethed og sygdomstolerance blev nævnt som væsentlige græsparametre i relation til kvalitet.

James Murphy fra Rutgers University i USA, fortalte om hvorledes man via god pleje kunne opnå god spillekvalitet. Også her blev faktorer som ensartethed, tæthed og græsvækst nævnt. Herudover blev farven på græsset også nævnt som en vigtig parameter for golfspillerne. Hastighed på greens blev diskuteret, og Dr. Murphy fortalte at USGA´s udvikling af ”Stimp-meteret” rent faktisk var tiltænkt som et redskab til at skabe ensartede greens og ikke at fremelske hastighed. Nye metoder til at måle greens hårdhed samt deres vandindhold blev desuden fremlagt. Metoder som topdressing, grooming og rulning af greens blev nævnt som mulige plejemetoder til at forbedre spillekvaliteten.

Agnar Kvalbein fra Bioforsk fortalte herefter om mulighed for, via objektive kriterier, at bedømme spillekvalitet. Dette indlæg indeholdt også en tur til nærliggende forsøgsarealer, hvor der blev fokuseret på kvaliteten af både greens og fairways. Der blev specielt fokuseret på klippehøjde samt hastighed på forskellige græssorter, der er de to mest anvendte metoder til at bedømme kvalitet, men som på ingen måde er fyldestgørende.

Amerikansk inspiration fra danske golfbaner
Afslutningen på indlæggene blev afholdt af chefarkitekt Bruce Charlton fra Robert Trent Jones, der gav sit internationale bud på sammenhængen mellem græskvalitet og golfspillet. Indlægget fokuserede både på sydlandske græsarter, som eks. Bermuda-græs, og nordlige tilpassede arter som krybende hvene og rødsvingel. Bruce Charlton var stor tilhænger af rødsvingel og brugte bl.a. Scandinavian Golf Club som et godt eksempel. Det var tydeligt at der også i USA er fokus på bæredygtighed, og at dette også er et emne for golfbanearkitekterne på den anden side af Atlanten. Inputtet foregik via en computer-forbindelse til USA, hvilket fungerede upåklageligt og tilmed var et meget miljøvenligt alternativ til den lange flyvetur.

Ingen klare svar, men en god debat
Herefter fortsatte diskussionen i grupper, hvor deltagerne forsøgte at få mere styr på det vanskelige begreb ”God spillekvalitet”, der var blevet langt mere nuanceret i løbet af seminaret. Nogen egentlig konklusion på begrebet kom deltagerne ikke frem til, men der var enighed om at seminaret havde bidraget til en større forståelse og et fælles ordforråd om emnet. Desuden blev det klart at spillekvalitet er et begreb der bør anvendes ud fra hver enkelt golfbane, og at spillerne/klubmedlemmerne har stor betydning for hvilken kvalitet som greenkeeperne skal levere. Det virkede derfor som en oplagt løsning, at bestyrelserne i golfklubberne spurgte dets egne medlemmer om hvilken kvalitet de ønskede ud fra klubbens egne forudsætninger.

Debatten om kvalitet er bestemt ikke afsluttet ved dette seminar, men må i højere grad anses som et startskud til en fortsat debat.

For yderligere oplysning kontakt Torben Kastrup Petersen på tkp@dgu.org eller på tlf. 40409102