Hvidkløver i plænegræs og bekæmpelse af gåsebillelarver i plænegræs

Hvidkløver

Plænens spillekvalitet er af største betydning for brugernes optimale udbytte af spillet. Brugen af hvidkløver i plænegræs er endnu et nyt fænomen, og der er derfor kun få erfaringer med, hvordan hvidkløveren evt. påvirker plænens spillekvalitet. Det er derfor oplagt at lave systematiske undersøgelser af hvidkløverens indvirkning på forskellige parametre for spillekvalitet. Der er udviklet metoder og udstyr til måling af spillekvalitet på fodboldbaner, f.eks. græssets skridstyrke, boldens rullelængde, boldopspring (f.eks. Bell & Holmes, 1988), og metoderne har tidligere været benyttet under danske forhold (Carlsbæk & Reeh, 1998). Ligeledes er der metoder til måling af golfboldens rullelængde på græs af forskellig kvalitet (f.eks. Dudeck & Peacock, 1981). I denne undersøgelse udnyttes disse metoder til objektiv måling af spillekvalitet. Da spillekvalitet dog kan omfatte forhold, som er vanskellige at måle kvantitativt, suppleres undersøgelsen med en brugerundersøgelse, hvor spillerne udspørges om deres opfattelse af spillekvalitet på græs med og uden hvidkløver.

Gåsebillelarver

Gennem de seneste år har der på en del fodboldbaner og golfbaner været store angreb af larver af gåsebiller (Phyllopertha horticola). Angrebene har medført betragtelige skader på græsset med forringet spillekvalitet til følge, og der er et stort behov for effektive bekæmpelsesmetoder. Bekæmpelse af gåsebillelarver har været forsøgt med forskellige biologiske bekæmpelsesmidler. Bekæmpelse med nematoder (Heterorhabditis bacteriophora) har under tyske forhold givet en bekæmpelsesvirkning på op til 79% (Ehlers & Peters, 1998) og i visse tilfælde op til 95% (Ehlers, 2000), men under danske forhold har virkningen gennem flere års forsøg været meget lille og ofte ikke påviselig (Ravn & Philipsen, 2001, Larsen m.fl., 2004). Bekæmpelse med antagonistiske svampe (Metarhizium anisopliae) har i laboratorieforsøg givet en god virkning på op til 100% (Vestergaard, 2003), men i danske markforsøg har der været en mere begrænset virkning fra 0 til 61% (Larsen m.fl., 2004). Et enkelt kemisk bekæmpelsesmiddel baseret på det aktive stof imidachloprid har i to danske afprøvninger 2003 vist god virkning på mellem 76 og 100% (Larsen m.fl., 2004; Paaske, 2004), men midlet er endnu ikke godkendt til brug på græsarealer. Desuden er pesticidbaseret bekæmpelse generelt uønsket på fodboldbaner og golfbaner.


Link til rapport

Kilde: Dansk Golf Union, Torben Kastrup Petersen, 2006.

--------------------------------------------------------------------------------