Græsplæner - Principper & funktioner

Introduktion

Politik kan skabe civilisationer og kultursamfund. Med kultursamfundene kommer forskellige former for rekreative arealer. Hvis de rekreative arealer forfalder, er der også risiko for, at kultursamfundet og civilisationen forsvinder.

Med rekreative arealer skal her forstås arealer tilsået med græs, Arealer, som kan anvendes til alle forskellige former for rekreation, herunder også den konkurrencemæssige form gennem forskellige
sportsaktiviteter, der udføres på græsbevoksede arealer.

For manden på gaden er græs bare græs, og mange personer, der professionelt beskæftiger sig med græs, indtager ofte samme synspunkt. De samme personer bliver ofte enormt forbavsede over at blive konfronteret med den kendsgerning, at græs i virkeligheden er mange arter, som forholdsvis let kan skelnes fra hinanden. Der findes mange publikationer, som omtaler græsarternes udseende og deres anvendelsesområde.

Det, som ofte ikke findes, er omtale af græssernes persistens på de forskellige områder under de herskende forhold, I løbet af årene har plantesamfundet udviklet sig på naturlig måde i relation til de
komplexe forhold, der findes i forbindelse med jord, klima og de biotiske afhængighedsforhold. Sådanne naturlige plantesamfund forekommer overalt i forskellige dele af verden, I modsætning hertil er kultiverede plænegræsarter ikke naturlige plantesamfund.

Succes med de kultiverede plænegræsser er afhængig af menneskets kendskab til græsserne og dets indflydelse på græssernes vækst gennem pleje og pasning, Alle de økologiske faktorer som jord, klima og biotiske forhold og deres indvirkning på hinanden må tages i betragtning og manipuleres med, hvis man vil vedligeholde ønskværdige økologiske forhold, der tillader fortsat vækst for de udsåede græsser. Kendskab til græsarternes reaktion på de mange naturlige og kunstige variabler hører med til den videnskab, der omfatter pleje af græsarealer.

Græsarter og -sorter varierer forskelligt på det sammenspil, der findes mellem miljø og vedligehold. De forskellige reaktioner mellem græsarterne skyldes såvel morfologiske som fysiologiske forskelligheder, som har stabiliseret sig i planternes arvelige egenskaber. Det bedste område for en art eller sort er det område, hvor den bestemte art eller sort overlever under de herskende forhold.

De forskellige måder, som græsserne anvendes på, har meget stor indflydelse på planternes udvikling, ligesom udviklingen også påvirkes af de herskende temperatur-, fugtigheds- og gødningsforhold.

Ved nærmere studier i marken finder man, at nogle arter næsten altid vokser ved siden af hinanden, medens der er andre arter, man aldrig træffer sammen, Gennem tiderne har de forskellige arter hver især specialiseret sig til bestemte forhold på voksestederne, Er vækstforholdene i overensstemmelse med artens og sortens krav, kan planten vokse der og konkurrere med andre arter og sorter, der også kan trives på sådanne steder, Er imidlertid et eller flere af plantens krav I minimum for planten, kan planten ikke klare sig, selvom den udsåes på stedet.

 

  Indholdsfortegnelse

  1. Græsarter og -sorter til plænebrug
  2. Plænegræsblandinger
  3. Årstidens indflydelse på vitalitetsændringer i græs til plænebrug
  4. Slid på græsplæner
  5. Gødning
  6. Ukrudt
  7. Sygdomme i græsplæner