Efteruddannelse af Greenkeepere i ledelse

Dato: 
Onsdag, Marts 1, 2017 - 08:00
Sted: 
H. C. Andersen Golf i Bogense med overnatning den 1-3 marts 2017

Danish Greenkeepers Association har i samarbejde med Benny Würtz fra Würtz Extemp, gennemført et 3 dages lederkursus to gange sidste år, og det har været en succes ifølge de 25 der nu har gennemført denne uddannelse. Vi vil derfor nu lave endnu en inden sæsonen starter. Vi gør det sammen med AMU center Sandmosen.
Formålet er både at få repeteret og indlært basale ledelsesværktøjer, som er en vigtig del af greenkeeperens hverdag som leder.
Målet er, at efter kursuset vil greenkeeperen være bedre rustet til at løse sine ledelsesmæssige opgaver i forhold til ansatte, kollegaer i administrationen, bestyrelsen, sig selv og ikke mindst medlemmerne af golfklubben.
Åben for chefgreenkeepere og nærmeste hjælper/”højre hånd”.
På kurset får du kendskab til disse emner:
Hvad er en adfærds-profil
Interessentanalyse
Det personlige lederskab
7 gode vaner
Konflikthåndtering
Motivation
Situationsbestemt ledelse
Kommunikation.
Programmet er planlagt således, at der er 3 kursusdage fra kl. 9.00 til 16.30.
Vi gennemfører kurset på H. C. Andersen Golf i Bogense med overnatning den 1-3 marts 2017
Prisen er 1.400 kr. til AMU Nordjylland for overnatning og kursusafgift, herudover skal der betales 4.050 kr. til DGA for fuld kost, test, materialer, personlig tilbagemelding og sparring m.m. Hvis du er AMU berettiget vil din arbejdsgiver kunne få optil 3.000 kr. refunderet. Det giver en samlet udgift på ca. 2.450 kr. for det hele.
Antal deltagere er minimum 12 og max 16.
Tilmeldingsfrist 22 februar, og efter først til mølle princippet. Al tilmelding foregår elektronisk via www.efteruddannelse.dk Du skal indtaste kviknummer: 851420461699. Herefter skal du sende en mail til bw@extemp.dk med navn, mailadresse og telefonnummer. Derefter modtager du en mail med link og adgangskode til adfærdsprofilen, som skal være udfyldt inden start på kurset.
Læs mere om underviser her: http://www.extemp.dk